Timeseddel-skabelon til håndværkere
Gratis udgangspunkt — og hvorfor en skabelon kun løser halvdelen af problemet.
En timeseddel er det enkleste dokument i en håndværksvirksomhed, og samtidig et af de mest oversete. Den binder timer sammen med en sag, en kunde og en faktura. Uden den ender løntimer og fakturerbare timer som to forskellige ting, der aldrig stemmer overens.
Denne guide giver dig en gratis skabelon og gennemgår, hvad en god timeseddel skal indeholde, og hvornår papir og Excel ikke længere er nok.
Hvad skal en timeseddel indeholde?
En timeseddel, der reelt kan bruges til både løn og fakturering, skal som minimum have følgende felter.
Medarbejder og dato
Hvem har udført arbejdet, og hvilken dag. Lyder banalt, men er ofte det første felt der bliver udfyldt forkert, når sedlen først skrives dagen efter.
Sag eller kunde
Hver registreret time skal kunne kobles til en konkret sag. Uden det er det umuligt at se, om sagen var indtjenende, og fakturering bliver et skøn i stedet for et tal.
Start- og sluttid
Ikke bare antal timer, men hvornår arbejdet startede og stoppede. Det gør det muligt at se mønstre, og det er ofte et krav, hvis virksomheden er omfattet af arbejdstidsregler.
Pauser
Skal trækkes fra separat, så de ikke tæller som arbejdstid. Mange timesedler glemmer dette felt helt, hvilket gør tallene unøjagtige.
Type af arbejde
Var det udførende arbejde, kørsel, eller spildtid på grund af mangler hos kunden. Den sondring betyder meget, når du senere skal se på dækningsbidrag per sagstype.
Bemærkninger
Plads til kort at notere, hvis noget afveg fra planen. Det er ofte den information, der senere forklarer, hvorfor en sag tog længere tid end beregnet.
Gratis skabelon
Du kan downloade en simpel timeseddel-skabelon i Word og PDF her. Skabelonen indeholder de felter, der er nævnt ovenfor, og er sat op til at kunne printes eller udfyldes digitalt.
Download timeseddel-skabelon (Word/PDF)
Hvornår papir og Excel ikke er nok længere
En papirseddel eller et Excel-ark fungerer fint, så længe der er få medarbejdere og få sager. Problemerne starter typisk, når en eller flere af de her ting sker.
Sedler bliver liggende i bilen i flere dage, før de bliver indtastet, hvilket gør det svært at huske detaljerne korrekt. Flere medarbejdere arbejder på samme sag, og ingen har det fulde overblik over de samlede timer. Tidsregistrering og fakturering sker i to forskellige systemer, så data skal tastes ind to gange. Du vil gerne se, om en sagstype generelt er indtjenende, men har ingen nem måde at samle tallene på tværs af sager.
Når det sker, giver det markant mere mening at registrere tid direkte i samme system som sagen i forvejen ligger i. Så er koblingen mellem time og sag automatisk, og data kan bruges med det samme til både løn og fakturering.
Vi går mere i dybden med selve processen i Tidsregistrering for håndværkere, sådan gør du det rigtigt.
Ofte stillede spørgsmål
Er en timeseddel et lovkrav?
Der er ikke ét generelt lovkrav om timesedler for alle brancher, men mange overenskomster og kontrakter forudsætter dokumentation af arbejdstid. For akkordarbejde og opgaver med variabel betaling er en præcis timeseddel ofte nødvendig for at kunne afregne korrekt.
Skal timesedler gemmes, og i hvor lang tid?
Som udgangspunkt bør lønrelateret dokumentation gemmes i mindst 5 år af bogføringsmæssige hensyn. Tjek altid den konkrete overenskomst eller kontrakt for specifikke krav, da de kan variere.
Kan jeg bruge samme skabelon til akkord og timeløn?
Ja, felterne er stort set de samme. Forskellen ligger i, hvordan timerne efterfølgende omsættes til løn. Ved akkord er det ofte den samlede sag, der afregnes efter, mens timesedlen stadig bruges til at dokumentere, hvem der har lagt hvor mange timer i den.
Vil du registrere tid direkte på sagen, uden at skulle samle sedler bagefter? Se priser og prøv Sagsly gratis.